Hvis du har installeret en pillebrændeovn i dit hus eller sommerhus, har du sat dig selv op til at kunne spare mange penge på varmeudgifter. Her er to gode råd til, hvordan du kan spare flest muligt penge ved brug af din pillebrændeovn.
Brug træpiller af god kvalitet
Der er stor forskel på, hvor stor en brændværdi forskellige træpiller har. Det er derfor ikke nødvendigvis det mest økonomiske at købe de træpiller, der koster mindst per kilo. Det mest økonomiske er at købe de træpiller, der har den højeste brændværdi per kilo per krone. Dette kan udregnes forholdsvist simpelt gennem en ligning med tre faktorer.
Det er oven i købet også et mere miljøvenligt valg at købe træpiller, der har en høj brændværdi, fordi de brænder mere effektivt end andre piller. Dette betyder, at der bliver produceret mere varme og færre affaldsstoffer. Dette er også en fordel for vedligeholdet af dit pillefyr. Træpiller af god kvalitet skaber mindre snavs og affald, der skal fjernes fra fyret, for at det kan fungere optimalt.
Sørg for at huset er i brug året rundt
Det er nødvendigt at huse er opvarmede til lidt over frysepunktet året rundt. Ellers kan det gå ud over indeklimaet og materialerne i huset. Det vil sige, at det er nødvendigt at fyre en lille smule med din pillebrændeovn, også selvom der ikke er nogen hjemme i huset. For at udnytte varmen bedst muligt, giver det derfor bedst mening at have nogen til at bo i huset året rundt.
Hvis du har installeret din pillebrændeovn i et sommerhus, kan det derfor være en rigtigt god idé at leje sommerhuset ud, når du ikke selv bruger det. Dette kan du gøre ved at komme på en liste over danske sommerhuse, så eventuelle lejere kan kontakte dig. Tjek her om dit sommerhus er på en sådan liste.
Hvis der er perioder, hvor huset ikke er i brug, kan du mindske dit forbrug af træpiller i disse perioder ved at isolere dit hus grundigt. Det er en solid, miljøvenlig og langsigtet investering at få tjekket om dit hus er godt isoleret på alle leder og kanter. En grundigere isolation vil kunne tjene sig selv hjem i løbet af få år, fordi den gør, at huset kan holdes varmt med langt færre træpiller